BOFINDA

Privatlivspolitik

Sidst opdateret: 7. september 2026

Dataansvarlig

Bofinda drives som et privat projekt. Spørgsmål om behandling af personoplysninger, indsigt, rettelse eller sletning kan rettes til info@bofinda.dk.

Du har ret til at klage til Datatilsynet, Carl Jacobsens Vej 35, 2500 Valby, datatilsynet.dk.

Hvilke oplysninger vi behandler

Opretter du en boligalarm, gemmer vi:

Vi beder ikke om navn, telefonnummer eller adresse, og vi opretter ingen brugerkonto.

Bruger du kun boligsøgningen uden at oprette en alarm, måler vi ikke dit besøg, og før du siger ja til statistik, gemmer vi intet i din browser. Men for at siden kan vises, sender din browser din IP-adresse til vores hosting, og på boligsider henter den desuden kortet fra OpenStreetMap. Det sker, fordi det er nødvendigt for at vise dig det, du har bedt om, og kræver ikke samtykke — se «Hvem oplysningerne deles med» nedenfor. Siger du ja til statistik, gemmer vi to tilfældige numre i din browser — se afsnittet om statistik.

Formål og retsgrundlag

Vi behandler oplysningerne for at kunne sende dig besked, når en ny bolig matcher dine kriterier.

Retsgrundlaget er dit samtykke, jf. databeskyttelsesforordningens artikel 6, stk. 1, litra a. Du giver samtykke ved at bekræfte tilmeldingen via linket i bekræftelsesmailen, og du kan trække det tilbage til enhver tid ved at afmelde dig.

Hvor længe vi gemmer dem

Vi sletter din alarm og de tilknyttede oplysninger:

Hvem oplysningerne deles med

Vi sælger eller udlejer ikke oplysninger til nogen.

Disse databehandlere behandler oplysninger for os:

Overførsler til USA sker på grundlag af EU-Kommissionens standardkontraktbestemmelser og, hvor det er relevant, EU-US Data Privacy Framework.

Nogle tjenester taler din browser med direkte, uden om vores server. De modtager derfor din IP-adresse:

Statistik om brugen af siden

Vi måler, hvordan Bofinda bliver brugt, så vi kan gøre boligsøgningen bedre. Målingen er vores egen: den kører på vores eget domæne, og der er ingen tredjepart involveret. Vi bruger ikke Google Analytics eller lignende tjenester, og vi sælger eller deler ikke tal om din adfærd med nogen.

Vi måler ikke, før du har sagt ja. Har du ikke taget stilling, eller har du sagt nej, registrerer vi ingen besøgsstatistik — hverken med eller uden numre. Før du vælger, gemmer vi ikke engang dit valg; siger du nej, husker vi selve svaret i en nødvendig cookie, så vi ikke spørger igen ved hvert besøg. Den indeholder kun dit valg.

Dit valg lige nu: du har ikke valgt endnu — vi måler ikke, før du siger ja

Hvad vi registrerer, når du har sagt ja

Vi registrerer hændelser — at noget skete, ikke hvem der gjorde det:

Til hver hændelse gemmer vi kategoriske oplysninger: postnummer, bynavn fra vores egen liste over byer, prisinterval, antal værelser, boligtype, hvilken kilde boligen kom fra, og hvor mange resultater der var.

Hvad vi aldrig gemmer i statistikken

Skriver du et bynavn, vi ikke kender, gemmer vi ikke det, du skrev — kun at søgningen gjaldt et sted, vi ikke kender. Vores leverandører kan have din IP-adresse i deres egne driftslogs. Vi henter den ikke ind i vores statistik og bruger den ikke til at genkende dig.

Genkendelse på tværs af besøg

Siger du ja til statistik, gemmer vi to tilfældige numre i din browser:

Numrene er tilfældige. De indeholder ingen oplysninger om dig, de kan ikke regnes tilbage til hverken din mailadresse eller din maskine, og vi kan ikke genskabe dem, hvis du sletter dem. Vi laver ikke fingeraftryk af din browser.

Når du opretter en udlejerkonto, kobles netop den hændelse til dit interne bruger-id — et tilfældigt nummer i vores egen database. Dine øvrige besøg kobles ikke til kontoen, kun til browsernummeret. Din mailadresse indgår aldrig i statistikken.

Samtykke og tilbagetrækning

Retsgrundlaget for statistikken er dit samtykke, jf. databeskyttelsesforordningens artikel 6, stk. 1, litra a. Du kan trække det tilbage når som helst med knappen ovenfor eller via linket i sidefoden. Så sletter vi de to numre i din browser med det samme, og vi holder op med at registrere. Siger du ja igen senere, får du et nyt browsernummer — det gamle forløb kan ikke genoptages.

Vil du også have slettet det, vi allerede har målt, kan du bede om det med knappen ovenfor. Vi ved ikke, hvem du er, men din browser bærer nummeret, så du kan bede om sletning uden at oplyse noget om dig selv.

Hvor længe vi gemmer statistikken

Derefter slettes de automatisk. Vi beholder sammentalte dagstal — hvor mange søgninger, hvor mange visninger pr. kilde — uden numre af nogen art. De kan ikke føres tilbage til nogen.

Brugertests

Deltager du i en brugertest, hvor vi sidder med, tilføjer vi et tilfældigt holdnummer til hændelserne, så vi kan finde netop den session igen. Du får det at vide og trykker selv ja, før testen begynder. Holdnummeret er et løbenummer og siger intet om, hvem du er.

Cookies

Vi bruger cookies til fire ting og ikke andet:

Ingen af dem bruges til markedsføring, og ingen af dem deles med nogen. Vi bruger ingen cookies fra tredjepart.

Boligoplysninger

Boligerne på Bofinda er hentet fra offentligt tilgængelige udlejningsportaler.

Udlejeres kontaktoplysninger

Når du opretter en annonce som udlejer, oplyser du en mailadresse og eventuelt et telefonnummer. Disse oplysninger vises på boligsiden, når en besøgende trykker «Vis kontaktoplysninger». De står ikke i sidens kildekode, men de er offentligt tilgængelige for enhver, der trykker.

Retsgrundlaget er artikel 6, stk. 1, litra b: behandlingen er nødvendig for at levere den tjeneste, du har bedt om. En annonce uden kontaktvej har ingen funktion.

Du kan til enhver tid rette oplysningerne under Mine annoncer. Når du fjerner en annonce, skjules den fra søgningen, men oplysningerne og de uploadede billeder slettes ikke automatisk i dag. Vil du have dem slettet, kan du skrive til info@bofinda.dk.

For boliger, vi henter fra andre portaler, viser vi ikke kontaktoplysninger. Henvendelse sker hos kilden.

Dine rettigheder

Du har ret til at få indsigt i de oplysninger, vi har om dig, at få dem rettet eller slettet, at få behandlingen begrænset, at gøre indsigelse, og at få oplysningerne udleveret i et maskinlæsbart format.

Skriv til info@bofinda.dk, så vender vi tilbage inden for en måned.

Ændringer

Vi opdaterer denne politik, hvis tjenesten ændrer sig. Ændringer offentliggøres på denne side med ny dato.

← Til boligsøgningen